Er jeg god nok?

For mig er det svært at tale om selvværd og selvtillid, også selv om jeg aldrig har lagt skjul på mit meget lave selvværd. Jeg er bange for, hvis det er noget jeg taler med andre om, at jeg kommer til at græde. Samtidig tror jeg det ville være rigtig godt for mig at snakke med andre om det. Mit lave selvværd lyser ud af mig og det gør at folk føler de har ret til at behandle mig som en dørmåtte. Hvilket så bare starter en ond spiral med endnu lavere selvværd.

Jeg ved ikke 100% hvorfor jeg har et lavt selvværd. En del af det skyldes nok drillerierne i skolen. Muligvis er noget af det også manglende anerkendelse fra omverdenen. Måske er det bare en del af min personlighed. Jeg har haft det sådan så længe jeg kan huske.

I min barndom var jeg den stille pige i klassen. Jeg sad ofte for mig selv og sagde aldrig noget i klassen. Min mor undrede sig over jeg snakkede ørene af hende om eftermiddagen når hun lavede mad, men det var vel klart når der ikke var andre steder jeg følte mig tryg nok til at være mig selv.

Da vi kom op i de ældre klasser fik jeg en veninde. I 6. klasse skulle klassen deles i to fordi vi var for mange og det var til min fordel. Fra da af blev jeg ikke mobbet mere. Jeg ved af gode grunde ikke om folk bagtalte mig, men jeg havde det okay med dem jeg gik i klasse med.

Efter folkeskolen startede jeg på teknisk skole helt alene og igen følte jeg mig forkert og udenfor. Men også her fik jeg efter noget tid nogle venner og blev for første gang i mit liv inviteret med til festerne. Det var et stort skridt i den positive retning.

Da jeg var ca. 25 år kom jeg i løntilskudsjob i en SFO, det var både godt og skidt. Sådan nogle unger kan være stride og der blev sagt en del til mig som jeg tog lidt for personligt. Men især forældrene var skride hvis jeg havde siddet med ansvaret for at sende børn hjem og der var en der ikke var blevet sendt hjem, så fik man en skideballe af den anden verden. Jeg har altid haft svært ved at håndterer disse ting og har det stadig.

For ca. en måned siden sagde jeg mit job op. Jeg havde lavet en del fejl og min chef var ikke specielt god til at udtrykke det på en ordenlig måde. De sidste par dage på mit job sad jeg med hjertet op i halsen konstant og jeg havde det så dårligt.

På nuværende tidspunkt er jeg begyndt at tænke endnu mere over om jeg overhoved dur til noget i denne verden. Om jeg er god nok! Jeg føler et kæmpe pres fordi jeg ved jeg snart skal have et job igen og jeg er bange for om jeg kan bære det ansvar der følger med. Jeg tror helt klart der er noget inden i mig der skal fikses for at jeg kan påtage mig et helt almindeligt job. Jeg håber bare en dag kommer til at det godt med mig selv.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.