Siden her handler om senfølger af opvæksten i en dysfunktionel familie. 

 

Min holdning er, at de ubevidste dysfunktionelle mønstre er den egentlige sociale arv, som alle i én eller anden grad er ofre for. Derfor brydes den sociale arv ikke, fordi man får uddannelse eller arbejde (nogle gange tværtimod - det er nogle helt andre ting, der skal til). Den politik, der føres, understøtter og forværrer dysfunktionen og resultatet heraf er, at der fremover er endnu flere børn, der udsættes for overgreb og andre former for omsorgssvigt. Hvilket i sagens natur fører til, at der vil komme endnu flere voksne med senfølger.

 

Senfølger af barndomstraumer ikke er den enkeltes problem men det måske største globale problem, der findes. Det betyder, at ingen af os er alene - der findes mange andre, der ved, hvad det vil sige at leve med senfølger. Vi har meget til fælles men vi finder bare aldrig hinanden, fordi skammen og tabuiseringen adskiller og isolerer. Det er én af mange grunde til, at tabuet må brydes.

 

Heling er mulig. Det er hårdt følelsesmæssigt arbejde, men ikke desto mindre er det med den rette hjælp og behandling samt med kontakten til ligestillede muligt at få det bedre.

 

Har du senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen og ungdommen henvises til  Spor - Landsforeningen for voksne med senfølger af seksuelle overgreb. Her findes relevante artikler, nyheder, et nyt debatforum m.m.

 

Er der relevante emner, du gerne vil læse noget om her på siden eller hvis du i øvrigt har spørgsmål, så er du velkommen til at skrive til kontakt@tabuet.dk.

 

 

 

 

Traumer er måske den mest

undgåede,

ignorerede,

undervurderede,

afviste,

misforståede og

ubehandlede

årsag til menneskelig lidelse.

 

 

Peter A. Levine, traumeforsker

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

  kontakt@tabuet.dk  ©Tabuet.dk 2014